Arbejdscase
Danish Disc Golf Experience
Sociale medier og eventkommunikation til en disc golf-festival
- Rolle
- SoMe-ansvarlig, frivillig i arrangørgruppen
- Kanal
- Periode
- Sæson 2026 · fortsætter til DDGE 2027

Kort fortalt
Danish Disc Golf Experience (DDGE) er en disc golf-festival i Vestjylland, arrangeret af Discgolf Vest. I 2026 løb den fra 10. til 16. august: en hel uge med discgolf, sideevents, camp og fællesskab – og med Amatør-DM som en del af programmet.
Fra februar 2026, da tilmeldingen åbnede, har jeg som frivillig i arrangørgruppen været SoMe-ansvarlig med fokus på Facebook. Det meste, der skulle ud på DDGE’s Facebook-side, gik gennem mig. Jeg fortsætter i rollen frem mod DDGE 2027.
Min rolle og det har jeg lavet
Grafikker til sociale medier
Grafikker til opslag og kampagner – dels med egne fotos, dels skabt med AI-billedværktøjer og redigeret og tilpasset til DDGE.
Opslagstekster
Jeg har skrevet teksterne til opslagene – fra praktiske beskeder om tilmelding og early bird til opslag om, hvad festivalen er.
Produktion og publicering
Jeg tog opslagene hele vejen: idé → grafik → tekst → publicering på DDGE's Facebook-side.
Eventkommunikation
Kommunikation om tilmelding, early bird, Amatør-DM og selve festivalugen.
Idéudvikling
Løbende idéer til indhold – også de lidt skæve, som aprilsnaren om at flytte Momhøje-banen.
Udvalgt arbejde
Udvalgte grafikker er skabt med AI-billedværktøjer og efterfølgende redigeret og tilpasset af mig til DDGE.

Opslag: "DDGE er mere end en turnering"
Opslaget fortæller, at DDGE er en hel uge med discgolf, sideevents, camp og fællesskab – ikke kun en turnering. Grafik og tekst er lavet af mig.
Læs opslagsteksten
DDGE er ikke kun en turnering. Det er en hel uge med discgolf, sideevents, camp og fællesskab. I 2026 løber Danish Discgolf Experience fra 10.–16. august, med hovedturneringen fra 14.–16. august. AM-DM er en del af oplevelsen i år. Men DDGE handler stadig om hele pakken: banerne, stemningen, folkene og ugen som helhed. Skal du med? Læs mere og tilmeld dig her: ddge.dk/da/

Opslag: Early bird til Amatør-DM
Praktisk opslag om tilmelding med 100 kr. i rabat frem til 1. april. Grafik og tekst er lavet af mig.
Læs opslagsteksten
Spil Amatør-DM som en del af Experience i år. Husk der stadig er mulighed for early bird 🐦 Så du sparer 100 kr! Kun til 1. april. Tilmeld dig nu på https://ddge.dk/da/

Aprilsnar: "Vi flytter Momhøje banen …"
Grafik til 1. april med en humoristisk vinkel på DDGE og AM-DM.

"alt for under stabil!!"
AI-genereret stillgrafik i videostil – en humoristisk vinkel på en kendt discgolf-frustration.

Illustration: interview på festivalpladsen
AI-genereret illustration med mig som interviewer.
Første år og næste fase
Første år: hands-on og ad hoc
Jeg gik direkte ind i rollen uden en fast contentplan. Aktiviteten svingede, og flere idéer nåede aldrig at blive til opslag.
Det lærte jeg
At kunne producere content er én ting. At holde en jævn rytme over et halvt år kræver en plan, der ligger klar, før travlheden kommer.
Næste fase – DDGE 2027
Ambition – ikke aftalt endnu
Min ambition er at arbejde mere struktureret:
- en contentplan tidligt i forløbet
- mere kontinuerlig produktion
- bedre planlægning før festivalen
- et tydeligere flow fra idé til produktion og publicering
- løbende evaluering af, hvad der virker
Facebook-siden i tal
- visninger
- Ca. 76.000
- kom fra personer, der ikke fulgte siden
- Omkring halvdelen
Tal for hele DDGE's Facebook-side i perioden 1. februar–16. august 2026 – ikke kun mine opslag. Kilde: Meta-indsigter.